Når man oplever angst, er det oftest særlige situationer, steder eller genstande, der sætter gang i en angstreaktion i kroppen. Vejrtrækningen bliver hurtigere, kroppen spænder op og man kan opleve at have svært ved at trække vejret. Mange får katastrofetanker, hvor de oplever, at de ikke er i stand til at klare situationen de står overfor og derfor gerne vil ud af situationen hurtigst muligt. Derfor begynder man at få enten undgåelsesadfærd eller sikkerhedsadfærd. Undgåelsesadfærd, er når man prøver alt hvad man kan for at undgå situationer, steder eller genstande som giver én angst. Sikkerhedsadfærd er når man gør noget andet for at søge sikkerhed, f.eks. at man kun kan gøre det sammen med en person man har tillid til eller at man forsøger at planlægge de mindste detaljer for at tage højde for alt.
At slippe af med sin angst kræver ofte professionel hjælp, da der kan være behov for specialiseret viden på området samt konkrete redskaber til at arbejde med angsten. Kontakt mig og hør nærmere om hvordan jeg arbejder med angst og find ud af om det kunne være vejen frem for dig.